Hanne Hermann

Hanne Hermann, (f. 1960) maler stort set kun i akryl og gerne i de store formater. Kendetegnende for hendes ekspressionistiske og abstrakte billeder er, at de oftest er meget farverige, men de kan også være rent sort/hvide. Den hidsige penselføring og den skånselsløst ærlige tilgang til maleriet finder man hos de store pionerer med Jackson Pollock i spidsen. Men Hanne Hermanns billeder er helt hendes egne. De syder af energi, vilje og tvivl og når dermed aldrig blot at blive dekorative sofastykker. Hanne har et imponerende CV og kan netop nu fejre 25 års jubilæum som billedkunstner.

Tom Jørgensen (anmelder på Kunstavisen) skrev bl.a. ”For nogle er den kunstneriske skabelsesproces en større nødvendighed end andre. En sådan kunstner er Hanne Hermann. Hendes malerier bærer præg af en intens, nogle gange forbitret kamp med stoffet. Kampen er så voldsom, at den sætter sig spor på lærredet og simpelt hen bliver maleriets indhold. På denne måde bliver Hermanns malerier en meget ærlig form for kunst. Vi kan følge hendes kvaler, når skidtet ikke ter sig, som hun vil, og den enorme glæde, når det lykkes og kompositionen sidder lige i øjet. I disse tilfælde går alt op i en højere enhed – og der er en perfekt balance mellem de kolde og varme farver, mellem snurrende energi og velgørende pauser, mellem stregtegning og farvemasse og mellem afklaring og formmæssig trods.”

www.arthannehermann.dk

Åbningstider: 

Galleri Lejlighedsvis Privacy har åbent første søndag hver måned og har derudover fremvisninger efter aftale i Rørholmsgade 6, st.th. Derudover er der åbent værksted i kælderetagen de fleste dage hos Galleri Gekko.
For aftale kontakt mig på tlf. 22 56 22 49

Gade & nummer: 
Rørholmsgade 6 st.th.
No grid was found for: Hanne Hermann.